Category Archives: behandlingscenter

Hvad er akupunktur?

Hvad er akupunktur og hvorfor er det blevet sådan en populær behandlingsform i dag? Akupunktur er faktisk ikke ny, men en ældgammel behandlingsform, der har eksisteret i Asien, især i Kina, i flere tusind år som en del af det, der kaldes traditionel kinesisk medicin. Det har sit helt eget diagnose- og behandlingssystem, men er i dag populært især som tillægsbehandling til blandt andet fysioterapi og kiropraktik.

Kinesisk medicin
De fleste ved, at akupunktur er noget med nåle. Hvad mange ikke ved, er hvorfor man bruger nåle som en del af behandlingen. Filosofien bag er, at man skal behandle ikke blot symptomerne, men hele mennesket. I traditionel kinesisk medicin opererer man med begreberne Ying og Yang, de to bærende principper, og begrebet Qi, livenergi, der skal kunne bevæge sig frit rundt i kroppen gennem energibaner, de såkaldte meridianer. Hvis man har blokerede meridianer eller ubalancer i kroppen, kan dette medføre sygdom og smerter.

Behandling med nåle
Når en akupunktør foretager en behandling, er det ved at indføre ganske tynde nåle på forskellige punkter i kroppen. Nålene er sterile og bliver kun brugt én gang, og de stikkes forsigtigt ind i udvalgte punkter på kroppen. Disse punkter er forbundet med kroppens energibaner og har derved indflydelse på langt mere i kroppen end blot det punkt, hvor de sidder. Når man indfører nålene korrekt og gerne drejer en anelse på dem, vil det stimulere kroppens energi, og balancen vil blive genoprettet.

Eftervirkninger af akupunktur
Akupunktur er ikke spor farligt, og det gør ikke engang ondt at få stukket nåle ind i kroppen, fordi de netop er så utroligt tynde. Men der kan ofte være eftervirkninger, ligesom man kan være øm i kroppen efter en god gang massage. Akupunktur starter reelt en udrensningsproces i kroppen, og derfor er reaktioner naturlige. Nogle mennesker føler sig meget trætte eller ganske kortvarigt utilpasse med svimmelhed eller kvalme. Man kan også få lidt humørsvingninger eller forstyrret menstruationscyklus. Andre mærker slet ingenting, ud over at de har fået det bedre. Det er forskelligt fra person til person, ligesom det afhænger af, hvilken type lidelse du skal have behandlet.

Her kan akupunktur hjælpe
Det er almindeligt at bruge akupunktur imod menstruationssmerter, ledsmerter og som mild smertelindring ved fødsler. WHO har desuden udarbejdet en liste over lidelser, som man mener, kan afhjælpes eller lindres ved brug af akupunktur, heriblandt fibromyalgi, galdestensanfald, gigt, hovedpine/migræne anfald, hudproblemer og bihulebetændelse.

Søger du akupunktur i Århus eller omegn? Så kan du for eksempel kombinere det med et besøg hos en kiropraktor i Højberg og få en behandling, der favner bredt.

Just Health
Oddervej 89
8270 Højbjerg, Aarhus
86 24 90 90

Autisme hos børn – hvordan viser det sig?

Autisme

Autisme er formelt set beskrevet som en psykisk lidelse, der begrænser barnets udvikling. Dog er der mange delte meninger, når det kommer til børn, som er diagnosticeret med autisme. Der kan være mange grader af autisme, og det kan være svært at skelne præcist, hvad der adskiller et “almindeligt” barn fra et barn med autisme. Derfor skal man være meget varsom, når og hvis man mistænker ens barn for at være autistisk. Ungdomspsykiatrien har fået større fokus på både ADHD og autisme, men behandlingsmetoderne er stadigvæk meget forskellige. Hvis du vil vide mere om autisme, og hvilke tegn der kan være hos autistiske børn, så kan du læse med her. Husk altid at forholde dig kritisk og reflekterende, når det kommer til disse slags sygdomme, da man har at gøre med meget komplekse psykologiske diagnoser, som kan være svære at måle på.

Sociale spilleregler

Børn, der er blevet diagnosticeret med autisme har ofte svært ved at affinde sig med de sociale spilleregler i børnehaven, skolegården eller lignende institutioner. På grund af dette, kan barnet afvige fra de andre “normale” børn ved ikke at være som dem. Det betyder dog ikke, at barnet er unormalt, eller at barnets hjerne ikke fungere optimalt. Det betyder blot, at barnets hjerne og måden den ser verden på er anderledes og unik. Derfor skal man passe på med at stemple sit barn, eller diagnosticere det for den sags skyld. Man skal huske på, at de sociale spilleregler og de kriterier, der er sat op for et almindeligt barn også er konstruerede størrelser, og derfor kan der også være et problem med dem – og ikke barnets hjerne.

Hvad kan du gøre som forældre?

Børn med autisme eller andre psykiske lidelser kræver ofte mere tid og energi. Som forældre kan du først og fremmest give dig barn mere opmærksomhed og hvis du har overskud, så bør du føre en journal over dit barns liv. Det kan give forældre et overblik over deres barns ritualer og handlemønstre, også kan man selv være med til at tale og justere barnets opførsel til det bedre. Det andet du kan gøre er, at se muligheder frem for begrænsninger, hvis der tegn på autisme. Flere og flere forældre, som har børn med autistiske træk har valgt at grave dybere ned i barnets handlemønstre og fundet ud af, at de kan løse opgaver, som “normale” børn ikke har kapacitet til. Det kan være komplekse matematiske opgaver, eller evnen til at analysere problemstillinger, som andre børn ikke kan. Derfor kan udredning af autisme ske på mange forskellige måder, og det kan endda give barnet store muligheder, hvis man kan finde ud af, hvad der gør barnet specielt.

Centrum Børne- og ungdomspsykiatri
Bagsværd Hovedgade 119, 1. sal
2880 Bagsværd
44 44 46 48

Hvad er et bofællesskab?

Der hvor jeg er vokset op, lå der to forskellige bofællesskaber i nærheden. Ofte gik der folk ned af vejen og sang, dansede og opførte sig i det hele taget en anelse underligt. Jeg kan huske at især en mand sidst i 40’erne ofte kom hen til mine forældre og snakkede om biler. Jeg var bange for ham, men jeg kan godt se nu, at der sjældent er noget at være bange for, når det kommer til udviklingshæmmede. Den specifikke mand havde fået en blodprop i hjernen sent i livet, og var sådan set ikke udviklingshæmmet, men han boede på et hjem for udviklingshæmmede.

Det værste var, da det gik op for mig, at han ikke var dum, han havde bare meget svært ved at udtrykke sig. Jeg havde så mange spørgsmål, og jeg turde ikke stille nogen af dem. Mine forældre benævnte dem aldrig som andet end “tosserne for enden af vejen”. Her er en række ting jeg synes alle bør vide om bofællesskaber. Jeg skriver dem ned håb om, at det giver noget klarhed, for folk som bor tæt på dem, eller overvejer at købe hus i områder, hvor de ligger.

bosted

Der er forskellige slags bofællesskaber med forskellige botilbud

Let dækning: Botilbud hvor udviklingshæmmede borgere kan få lettere pædagogisk hjælp i dag- og aftentimerne. Disse er ofte for folk der kan ordne mange ting selv.

Døgndækning: Botilbud hvor borgere med særlige behov for social kontakt, nærhed, personlig støtte og vejledning kan få hjælp hele døgnet, hvis det skulle blive nødvendigt. Disse bofællesskaber findes også til folk med andre lidelser, såsom psykiatriske lidelser.

Tung dækning: Her er der altid vågent personale til stede, også i natten og i weekenden. Beboerne kan ofte ikke tage vare på sig selv, og har behov for konstant opsyn, støtte og omsorg.

Der er allerflest af dem, med let dækning. Særligt derfor bør man ikke være bange for, at bo i nærheden af disse centre. Beboerne klarer sig langt hen af vejen selv.

Et bofællesskab er ikke nødvendigvis et behandlingscenter

Langt de fleste bofællesskaber hjælper og støtter deres beboere, uden at man nødvendigvis kan sætte dette lig med hospitalslignende forhold. Det vil sige, at beboerne bør betragtes som individer der får hjælp, frem for indlagte eller lignende. Nogle mennesker bor på psykiatriske bosteder, men der er langt fra tale om et psykiatrisk hospital – nærmere et bofællesskab, hvor der er mulighed for at få hjælp.

Ikke alle bofællesskaber har udviklingshæmmede boende

Andre typer bofællesskaber huser unge med mentale lidelser og ældre med behov for pleje. I en helt anden boldgade er der også bofællesskaber for folk som bare gerne vil bo sammen med mange andre familier. Her etablerer de ofte selv boligerne, og der er ikke tale om nogen plejere.

PUS A/S
Algade 54 1. sal
4000 Roskilde
Tlf. 70 21 02 11